Undervisning
Fakta
Flådestation Korsør
Der kan være grund til bekymring, hvis Danmarks tre største krigsskibe pludselig med kort varsel forlader deres hjemhavn Flådestation Korsør. For det kan være signal om, at Ruslands invasion den 24. februar 2022 i Ukraine er blevet til en krig mellem Rusland og Nato. I krise og krig vil de tre fregatter nemlig altid være bemandet og til søs, fordi de på havet er langt bedre i stand til at beskytte sig selv og Danmark.
Størst sandsynlighed er heldigvis, at udsigten til Flådestation Korsør, Sylowsvej 8 ved den i døgndrift bevogtede hovedindgang er med en eller flere fregatter, der tårner sig op i baggrunden. Det store militære område er omgivet af hegn med pigtråd øverst. Bebygget med grå flade bygninger med strittende antenner samt radartårn. Ud mod Storebælt vajer et splitflag i de lyse timer i toppen af flagstangen. Splitflaget var tidligere forbeholdt netop orlogsflåden og Kongehuset, men bruges i dag af den danske stats civile og militære myndigheder og institutioner.
Flådestationens kajstrækningerne fyldes mest af Danmarks største krigsskibe – de tre 138,7 meter lange fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, F361 IVER HUITFELDT, F362 PETER VILLEMOES og F363 NIELS JUEL. De har Korsør som base og hjemhavn. Hertil seks patruljefartøjer af Diana-klassen samt en del fartøjer fra Søværnets havmiljøberedskab og Søværnets skoleskibe. Øverst i hovedbygningen til venstre for indgangen overvåges skibstrafikken i den internationale sejlrute gennem Storebælt. Også som sikkerhed for at undgå påsejlinger af Storebæltsbroen.
Flådestationen er resultat af 2. Verdenskrig og Danmarks efterfølgende tilslutning til Nato den 4. april 1949. Havnens hovedformål er at servicere og holde den danske krigsflåde sejlende og operativ. Flådestationen beskæftiger i alt ca. 1.000 medarbejdere, der er både militære og civile ansatte. De civile hører til den omfattende støttestruktur med blandt andet metal-, tømrer- og elektronikværksteder og administrative støttefunktioner. Hertil råder Flådestation Korsør over brændstofdepot ved Korsør Lystskov samt et af Danmarks største militære depoter. Navnet er Depot Noret. Det er placeret på det tidligere glasværk Scanglas for enden af Norvangen med udsigt over Korsør Nor. På det enorme depot findes reservedele og forsyninger til Søværnet og Forsvaret generelt.
Samlet er der på den store militære arbejdsplads cirka 20 elevpladser, ligesom Flådestation Korsør årligt har cirka 500 skoleelever gennem en uges erhvervspraktikophold, for at inspirere de unge til en senere tjeneste i Forsvaret. Et vigtigt arbejde i bestræbelserne på løbende at få besat de ledige stillinger i Forsvaret.
Beslutningen om at bygge Flådestation Korsør blev truffet i 1953 som del af Danmarks genoprustning efter 2. Verdenskrig under mantraet ”Aldrig mere 9. april.” Datoen for Tysklands besættelse af Danmark i 1940. Korsør blev valgt grundet beliggenheden ved et af Danmarks største maritime trafikknudepunkter og overfartssted mellem Sjælland og Fyn. Flådestationen skulle være kommandocenter for Storebælts Mainedistrikt. Første spadestik blev taget i 1957. Efterfølgende var blandt andet Marstal-galeasen BIEN som stenfiskerfartøj med til at bygge stenmolerne. BIEN indledte FGU Værftet få hundrede meter fra flådestationen i 2020 en årelang renovering af. Flådestation Korsør blev indviet og taget i drift den 2. maj 1960. Nato og den danske stat delte udgifterne til byggeriet ligeligt. Ved åbningen af flådestationen blev også Korsør Fæstning inddraget. Her blev Christian IV`s store magasinbygning anvendt som beklædnings- og forplejningsmagasin.
I midten af 1960erne stod det store brændstofanlæg ved Korsør Lystskov færdigt. En rørledning gennem Korsøs sydlige bydel forbinder de underjordiske brændstoftanke med flådestationen, hvor flådefartøjerne bunkres (læs: tankes). Tankene ved skoven fyldes ligeledes op fra flådestationen. Det sker ved, at tankskibe anløber flådestationen og pumper brændstoffet den modsatte vej ud i tankene. Hele tank- og røranlægget er nøje overvåget, så der straks går en alarm ved eventuelle utætheder. Anlæggets samlede kapacitet er en såkaldt militær hemmelighed.
Fremtiden byder på både nybyggeri og udvidelser af Flådestation Korsør. Nye kajstrækninger og uddybninger skal skaffe plads til, at flere flådefartøjer fra Nato samtidig kan være i Korsør og få forsyninger og service. Nybygges skal ejendomme til Søværnets dykkerskole og teknikskole, der flyttes fra Nyholm i København til Korsør. Den militære muskel ved kanten af Storebælt vokser sig med andre ord stadig større de kommende år. I blot omkring 100 år siden 1200-tallet har Korsør og dens beliggenhed ikke haft en militær betydning. Nemlig fra nedlæggelsen af Korsør Fæstning som forsvarsværk i 1856 til byggeriet af Flådestation Korsør i slutningen af 1950erne.
Tekst: journalist Helge Wedel
Følg skibstrafikken på Marine Traffic
Kun til mobil – download på nedenstående i App Store eller Google play
