Undervisning
Fakta
Du kan kontakte Korsør KanonjolleLaug ved at henvende dig til
formanden på mail formand@kanonjolle.dk eller
kassereren på mail kasse@kanonjolle.dk eller
sekretæren på mail pen@kanonjolle.dk eller telefon 4157 1299
Hvis du vil være medlem så skriv en mail til kassereren eller sekretæren – og oplys navn, adresse og telefonnummer.
Er der åbent på FGUs værft kan du altid spørge om Kanonjollen.
Kanonjollen
”Jeg ramte den lige i røven!”
Fodbold eller golf tænker de fleste, når de ser eller hører det kendte citat. Det så dagens lys efter den danske 2-0 sejr over Tyskland i EM-finalen på Nya Ullevi i Göteborg i 1992. Men det kunne lige så nemt være født langt tidligere. Helt præcis mellem 1807 og 1814. Hvor det blev brugt af en flådeofficer ude på Storebælt om bord på en af den danske flådes kanonjoller. Korsør var dengang hjemhavn for otte af dem. Dertilhørende omkring 500 mand der var indkvarteret til at tage kampen op mod de frygtindgydende store engelske orlogsfartøjer, der var spækket med kanoner. Hertil at genere og erobre mindre engelske orlogs- eller handelsskibe, når de passerede gennem Storebælt.
England havde i 1807 erobret hele den danske flåde. Derfor kunne kun de mindre danske kanonjoller yde modstand mod englændernes herredømme i de danske farvande. En meget ulige kamp langt det meste af tiden. Men ikke når vindstille hindrede de engelske krigsskibe i både at sejle og manøvre. Så rykkede Danmark ud med kanonjollerne, der både har årer og tre master med sejl. Englændernes skibe var mest sårbare, hvis de blev ramt agter – altså lige i røven af de danske kanonkugler, der blev affyret fra de små kanonjoller.
Kanonjollen Corsør er i dag Danmarks eneste. Den er bygget som en tro kopi efter originale tegninger på FGUs Værf. Byggeriet begyndte i foråret 2016. Corsør blev søsat den 24. august 2019. Når man i sejlperioden mellem april og oktober kigger ned på Corsør her i Korsør Fiskerihavn, kan man straks se, at der er tale om et historisk fartøj. Lidt upraktisk med den lange bagende og udhæng på siderne i forhold til vore dages havneforhold, hvor der lægges til ved kajkanter. Men dengang et hurtigt, sødygtigt og effektivt fartøj til at genere englænderne til søs. Corsør er 15 meter lang og tre meter bred. Fuldt bemandet med 24 personer og kanoner både for og bag når den samlede vægt op på cirka 13 tons.
Et kanonjollelaug er stiftet. Det tager sig af drift og brug af den historiske kanonjolle. Hertil benytter FGU-eleverne også jollen. De får øvet maritime færdigheder og mærker så at sige på egen krop nogle dramatiske år af den danske flådes historie.
De første års brug af kanonjollen har givet erfaringer. Blandt andet bliver de ombordværende sikret mere plads, når der sejles med sejl. Det sker ved at forhøje alle tre master med 40 centimeter. På den måde er det nemmere at opholde sig under sejlene, når de er sat. En elmotor er også lagt i kanonjollen, hvilket øger både sikkerhed og giver bedre manøvredygtighed ved ind- og udsejling af havnen. Elmotoren giver Corsør en fart på omkring fem knob, mens den med sejl kan nå op på seks knob (11,1 km/t).
Det største ønske for det unikke historiske projekt er endnu (2023) ikke gået i opfyldelse. Nemlig byggeriet af en naust, der er betegnelsen for et hus til opbevaring af både og fiskeredskaber.
Nausten skal være en slags garage for kanonjollen, så den kan ligge i vandet året rundt, hvilket den også har bedst af. Nausten opføres på pontoner i Korsør Fiskerihavn lige bag FGUs Værft. Med en naust på pontoner vil kanonjollen uafhængig af tidevand og fremtidige klimastigende have kunne sejle ind og ud af den maritime garage. Indenfor skal der være et videncenter og en formidling af den historie, som kanonjollen er en del af. Målrettet både turister og skoleelever. Samlet ventes nausten at koste omkring syv millioner kroner at etablere.
Går det, som det hidtil er gået med det unikke kanonjolleprojekt, så skal nausten nok også blive en realitet. Som endnu en attraktiv perle i det store maritime fællesskab i Korsør, der giver både turister og skoleelever et helt unikt og virkelighedstro indblik i den danske flådes historie. Vel og mærke blot få hundrede meter fra en stor del af den nuværende danske flåde, der er samlet på Flådestation Korsør. Hjemhavn for de tre store fregatter, der rager op og beslaglægger flere hundrede meter kajkanter som ikoniske fyrtårne.
Kanonjollens historie kan derfor næppe formidles bedre end med det tætte naboskab til de nuværende største danske orlogsskibe.
Royal opmærksomhed har kanonjollen også fået. Det skete den 30. august 2022, hvor dronning Margrete med sine hænder for ørerne så og hørte skud fra Corsør i Korsør. Hun ankom til og forlod Korsør i Kongeskibet Dannebrog, der udgør en selvstændig kommando i den danske flåde.
Tekst: journalist Helge Wedel
Mere om Kanonjollen
Korsør KorsøjolleLaugs formål er efter vedtægterne:
“alene, eller i samarbejde med andre interessenter, at bevare, restaurere og sejle med kanonjollen Corsør, som tilhører Lauget eller Laugets samarbejdspartnere. Lauget vil arbejde for, at båden bevares så historisk korrekt som muligt, og dermed skabe interesse for denne del af vor maritime historie.”
Lauget er stiftet i November 2017 og har for tiden ca 60 medlemmer, de fleste fra Korsør og omegn.
Laugets arbejde udføres af et antal hold, der løser forskellige opgaver. Se mere om disse hold ved at trykke på de blå knapper ude til venstre.
Se mere om Corsør, om muligheder for at få en tur og meget andet ved at trykke på de fem links øverst på siden.
Læs mere på: www.kanonjolle.dk
Bogen: Korsør og Kanonbådskrigen i Storebælt 1807-1814 Af. Verner Ljung
