Fakta
Kunsthal Kongegaarden, Algade 25, 4220 Korsør
Åbningstider: Tors 11–18, fre–søn 11–16
Entré 50,- (fredag gratis adgang)
Tlf.: (+45) 5837 7890 | MobilePay: 887274 Email: info@kongegaarden.dk Hjemmeside: www.kongegaarden.dk
Kongeklubben er Kunsthal Kongegaardens medlems- og støtteklub.
150,- årligt for enlige, 200,- for par, 100,- for unge under 27 år.
Pas på trafikken! Hvis du vel og mærke står lige foran hovedtrappen til Korsørs ubetinget mest statelige bygning i skikkelse af rokokohuset Kongegaarden, Algade 25.
Huset er opført i 1761 af storkøbmand, skibsbygger, skibsreder, vinimportør med meget mere, Rasmus Langeland (1712-1780). Husets facade med 24 fag grundmur er placeret helt ud til den oprindelige hovedfærdselsåre ind til Korsør, så trappen i dag ender direkte på den asfalterede Algade. I 1700-tallet blot en grusvej med udsigt til vand på begge sider, når hestevogne kom ind ad Skovvej med kurs mod den lille købstad Korsør med blot godt 1000 indbyggere. Først var der vand til venstre på stykket før det ikoniske Bomhuset ved Nankes Plads, hvor Lovsøanlæggets tre søer i dag minder om forhistoriens vådområde. Længere fremme var der udsigt til Korsør Nor mod højre. Strandkanten til Danmarks største nor med saltvand befandt sig et sted mellem Algade og Jens Baggesens Gade, så fra Kongegaarden var der en flot havudsigt. Er man til historiske og fredede bygninger, kan man ved at dreje hovedet og kigge ned ad Algade se den røde bindingsværksgård Stapels Gård. Den er bygget i 1667 – næsten 100 år før Kongegaarden
Hovedtrappen op til Kongegaarden er betrådt af særdeles kendte både historiske og kongelige skikkelser. Kong Christian VII (1749-1808)
spiste f.eks. middag og overnattede i Kongegaarden i 1767.
Lige foran hovedtrappen har Korsørs kendte digter Jens Baggesen (1764-1826) fået et kys som syvårig af en dronning. Kysset blev givet i 1771 af dronning Caroline Mathilde (1751–1775), der var på vej til Holsten. I Kongegaarden ventede hun, som så mange andre kongelige og standspersoner havde gjort det før hende, på ”magsvejr” – altså den rette vindretning og styrke til, at den tids færger sejlsmakkerne kunne sejle over Storebælt til Fyn med dronningen og hendes følge. Syvårige Jens Baggesen var blandt de mange Korsør-borgere, der var mødt op ved Kongegaarden den kolde vinteraften for at se dronningen. Hun tog sig god tid til at hilse på de fremmødte, hvor især børnene pressede sig frem. Jens Baggesen har som voksen selv beskrevet, hvordan en jubellyd fra ham fangede dronningens opmærksomhed, så det endte med, at hun løftede ham op og gav ham et kys. Med sig havde dronningen også sin elsker Johann Friedrich Struensee (1737-1772), der var den skizofrene Christian VIIs livlæge. Året efter blev Struensee halshugget for majestætsforbrydelser, mens dronningen blev landsforvist til den tyske by Celle.
Rasmus Langeland oplevede også selv storhed og fald. Tre år efter opførelsen af Kongegaarden formåede han i 1764 for 1000 rigsdaler at købe Korsør Fæstning af staten, der havde sat flere af sine militærforlægninger til salg. Rasmus Langeland flyttede ned på fæstningen, hvor han byggede et skibsværft. Angiveligt samme sted hvor FGU Værftet i dag er placeret. Langelands skibsværft med skibstømrere fra Tåsinge og Thurø byggede seks skibe. I 1768 oprettede Rasmus Langeland et Grønlandskompagni til hval- og sælfangst. I 1775 lod han staten overtage Korsør Fæstning, mens han året efter gik konkurs og måtte afstå Kongegaarden. De næste små 100 år voksede Kongegaarden markant, så Korsørs absolutte handelsmæssige centrum omkring 1860 havde stalde, pakhuse, beboelse, lader, brænderi og bygninger, der rakte næsten ud til Storebælt bag Kongegaarden. De findes ikke længere i dag.
Familien Pedersen overtog Kongegaarden i 1869. Den var i familiens eje i næsten 100 år frem til 1968. Margarinefabrikant og medejer af Korsør Margarinefabrik Peder Thorvald Pedersen (1854-1933) fik med hjælp fra eksperter fra Nationalmuseet i 1901-1902 gennemført en omfattende restaurering og ombygning med det mål, at få Kongegaarden ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1918 blev den historiske ejendom fredet, men alligevel kommer den i akut fare i starten af 1980’erne.
Trods status af fredet bygning forfaldt Kongegaarden, mens den blev udsat for spekulation med skiftende ejere fra midten af 1970’erne frem til 1983, hvor myndighederne greb ind og sikrede den historiske ejendom. I tiden før havde spekulanter fået Kongegaarden opdelt i ejerlejligheder. Bl.a. var der tegninger til to ejerlejligheder på 1. sal, men tilladelse til at etablere tagvinduer i den
fredede ejendom lykkedes det heldigvis ikke at få. I kælderen blev indledt en faretruende udgravning med det mål at indrette en bøfrestaurant. Udgravningen blev standset af kommunen, der efterfølgende sørgede for en sikker udgravning og indretning af kælderen, der i dag rummer udstillingslokaler og er hjemsted for den permanente Isensteinsamlingen med næsten 7000 værker.
Efter en gennemgribende udvendig istandsættelse udført af Bygningsfredningsfonden og Kreditforeningen Danmark overtog Korsør Kommune i 1985 Kongegaarden. Foreningen Kongegaarden blev stiftet året efter med det formål at bevare Kongegaarden for offentligheden til brug for kulturelle formål.
Siden 1993 har Kongegaardsfonden drevet ejendommen som et center for musik og kunst. 1 1997 stod to friboliger til en kunstner og en musiker færdig i Kongegaarden. I dag er Kunsthal Kongegaarden et progressivt udstillingssted med stedspecifik kunst. Det betyder, at alle udstillende kunstnere skaber helt særlige udstillinger af moderne kunst, der alle skal have afsæt i eller være inspireret af Kongegaardens og Korsør-områdets historie.
I 2023 besøgte knap 5000 gæster Kongegaarden for at se udstillinger/installationer eller høre musik i koncertsalen på 1. sal.
Udstilling af en 37 timers arbejdsuge i Kongegaarden er et eksempel på den moderne stedspecifikke kunst. En ung kvindelig kunstner fik støtte af Statens Kunstfond til værket, der bestod af, at hun i nøjagtig 37 timer malede firkanter på en væg i historiske farver fra Kongegaarden. Kunstneren fik malet flere hundrede firkanter i løbet af de 37 timer. Efterfølgende fik hun en arbejdsskade i form af en øm arm. At ensformigt arbejde er farligt, blev således bekræftet nok lidt for konkret.
Kongegaardshaven er især om sommeren også et besøg værd. Den blev i sommeren 2006 indviet efter en større omlægning og tilplantning med træer, buske og planter, der alle kendes fra gamle historiske haver. Haven har træer og buske som magnolia, guldregn, syren, snebollebusk, jasmin og rhododendron samt historiske duftende roser. Bunddække findes i form af kærmindesøster, liljekonval, juleroser, stjerneskærm, løvefod, løjtnantshjerte, anemone, pæon og akeleje. Hertil gammeldags pinseliljer, prydløg og perlehyacint.
