Undervisning
Se denne lille undervisningsfilm om opdrift på et skib.
Det er store beregninger der skal til, når der skal lastes på de store skibe.
Fakta
Et område med rødder tilbage til middelalderen bestående af bygninger præget af mange tidsaldre.
Det var et af de mange fæstningsværker, som blev anlagt af kongemagten fra 1100-tallet og frem som værn mod fjender fra syd.
Fra Korsør kontrollerede man sejladsen på Storebælt, og tidens nye og dyberegående skibe kunne søge læ i norets indsejling – efter sigende Danmarks største nor.
Bynavnet Korsør nævnes første gang i 1241, og fra denne tid stammer det velbevarede middelaldertårn. Tårnet indgik i det bygningskompleks, der udgjorde Korsør Slot. Slottet blev nedrevet i begyndelsen af 1800 tallet.
Store Magasin blev opført efter ordre af Christian d. 4. omkring 1610. På første sal findes Korsør By- og Overfartsmuseum. I stueetagen har Korsør By repræsentations- og udstillingslokaler, mens tag- og kælderetage er magasiner for museets omfattende samlinger.
Adresse: Søbatteriet 7, 4220 Korsør
mail: overfartsmuseet@mail.dk
www.byogoverfartsmuseet.dk
Korsør Fæstning
Et blik ud over Korsør Fæstning er resultatet af mange århundredes krigs,- handels- og ikke mindst overfartshistorie mellem Sjælland og Fyn. Populært sagt, er stedet også Korsørs vugge. For Korsør var der slet ikke noget af langs Storebæltskysten, da det i dag 23 meter høje røde fæstningstårn med to meter tykke mure og en kvadratiske omkreds på ni gange ni meter blev opført i 1200-tallet. Her nævnes navnet Korsør første gang i 1241. Det røde murstenstårn er i dag det eneste fuldt bevarede af de middelalderlige fæstningstårne, som kongemagten lod bygge for at beskytte sig mod fjender fra syd. I dag naturligvis ikonet og Korsørs vartegn. Uanset om ankomsten til byen sker fra vand- eller landsiden.
Tårnet blev oprindeligt bygget på en lille sandet ø, der lå i deltaindløbet fra Storebælt til Korsør Nor, som er Danmarks største. I dag er deltaet for længst tæmmet og rettet op til Korsør Havn. Fra tårnets oprindelige flade tag med skydeskår var der frit udsyn over Storebælt, hvilket også var dets formål. Nemlig at holde øje med fjender, så der kunne sendes advarsel ind til bunden af Korsør Nor, hvor datidens beboelse og handelsplads lå. Beskyttet af fæstningen Tårnborg.
Men stadig større skibe betød, at det blev besværligt at sejle ind i det lavvandede nor, så i starten af 1400-tallet beordrer kongen Erik af Pommern, at borgerne i Tårnborg skal bryde op fra deres landsby for at flytte ud til kysten af Storebælt. Der blev givet 30 år til at flytte frivilligt, hvorefter byen i bunden af Korsør Nor blev brændt ned. Fæstningstårnet var i 1300-tallet tilføjet bygninger og blevet til Korsør Slot. Slottet var opholdssted for de kongelige, når de måtte vente på det rette vejr og vind til at blive sejlet over Storebælt til Fyn. Korsørs vigtighed som overfartsby betyder, at den er en af de første danske byer, der får købstadsprivilegier med ret til at vælge egen borgmester. Det sker i 1425. Byens borgere fik skattefrihed, men skulle til gengæld stille såvel huse, senge og mad til rådighed for det kongelige følge, når det ankom for at sejle over Storebælt.
Først i 1658 blev de markante volde og vandgrave omkring Korsør Fæstning skabt. Det skete på foranledning af den svenske besættelsesmagt. Efter Svenskekrigen rækkes Korsør og dens blot omkring 800 indbyggere en hjælpende hånd. Den bliver stabelstad sammen med København. Al handel med udlandet må derfor kun foregå fra de to byer på hver sin side af Sjælland.
Helt frem til 1856 var fæstningsområdet med navnet Korsør Søbatteri militært område med egen kommandant. Selv under den tyske besættelse i 1940 blev der af de tyske soldater, efter sigende skævet frygtsomt til kanonerne på Korsør Fæstning.
Fæstningstårnet overdrages af Nationalmuseet til Slagelse Kommune i 2013. To år efter bliver det renoveret.
Krig koster penge, hvilket er baggrunden for områdets største bygning Christian IV´s Magasinbygning. Christian IV bestilte fire år før opførelsen af den tre etager høje bygning tømmer i Gotland. Så i 1607 lå der 300 bjælker, 100 tømmerstokke og 4000 lægter klar i Korsør.
Bygningens formål var at rumme store mængder korn, som bønderne betalte til kongen i skat, så han fik råd til at føre krig. De tunge kornmængder sled og tyngede bygningens konstruktioner. Ligesom det tunge tegltag trykkede murene ud ad. Først i 1826 fik Magasinbygningen en effektiv hovedreparation. Helt frem til 1850erne blev der opbevaret korn, mens kælderen blev brugt som krudtlager. I 1993 overtager daværende Korsør Kommune ejerskabet af Magasinbygningen fra forsvaret. Inden da havde flåden brugt bygningen som depot for uniformer, proviant – også af den frosne slags i et fryserum i underetagen, som stadig findes.
I dag bruges stueetagen til receptions- og udstillingslokaler, mens Korsør By- og Overfartsmuseum har 1. og 2. sal stillet til rådighed.
Områdets øvrige markante fredede bygninger er kommandantboligen og havnemesterboligen, der er bygget sammen. Her holder Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn til.
Korsørs vugge i skikkelse af fæstningsområdet er altså en historisk unik smeltedigel af dimensioner. Slaver har der såmænd også boet på Korsør Fæstning. Nemlig i bindingsværk-forgængeren for det lille murede Vagthuset nær Affutagehuset med Korsør Marineforening. Fæstningen som militært forsvarsværk nedlægges i 1856. Næsten 100 år efter tages beslutning om byggeri af et nyt stort militært anlæg i skikkelse af Flådestation Korsør.
Tekst: journalist Helge Wedel
