Ved første blik på de tilsyneladende maritime idylliske omgivelser omkring Korsør Fiskerihavn er det umiddelbare indtryk, at den lille firkantede havn med smal indsejling fra havneindløbet ind til Korsør Havn fortsat primært har fiskeri som dens eksistensberettigelse.

Men synet snyder. Erhvervsfiskeriet fra Korsør Fiskerihavn er næsten helt ophørt. Blot tre erhvervsfiskere er tilbage. I havnens storhedstid var den hjemhavn for 15 store travlfiskekuttere med Korsørs kendingsbogstaver KR. Hertil havde havnen egen auktion, hvor fiskerne solgte deres fangster. Ser man over mod Korsør Fæstning ses et stort stykke græs foran voldgraven. Det er en stejleplads. Men tiden er hastigt ved at rinde ud for aktiv brug af den historiske plads, der findes ved næsten alle fiskermiljøer. Stejlepladser med pæle er oprindelig brugt til tørring og rensning af fiskernes garn. Ved Korsør Fiskerihavn har stejlepladsen ikke haft pæle i mange år. Den bruges fortsat af Korsørs eneste og formentlig sidste bundgarnsfisker til tørring og reparation af de store bundgarn. De er fastgjort til pæle, der er banket ned i bunden fra land og ud i Storebælt langs kysten både syd og nord for Korsør. Den 64-årig tilbageværende bundgarnsfisker benyttede i 2023 fortsat stejlepladsen, men svigtende fangster betød også, at han ikke regnede med at kunne fortsætte til sin pension som 67-årig. Så det gælder om at nyde synet, hvis man ser garn og fiskeren på stejlepladsen.

Fiskeriets tilbagegang skyldes mere effektive fiskemetoder og Storebælts og resten af de danske indre farvandes ringe miljøtilstand, som har fået mange fiskearter til at flygte. De få erhvervsfiskere i Korsør fortæller, at både fladfisk og torsk i løbet af fire, fem år frem til 2023 stort set er næsten er helt væk i Storebælt. En fisker fortæller om 600 kilo torsk fanget i en enkelt række garn for år tilbage i Storebælt. I hele 2022 fangede han blot 285 kilo torsk mod tidligere op til 20 tons om året.

Tilbage i fiskerens fangstruse i de opsatte bundgarn langs Storebælts kyst er nu blot sæsonfisk som sild og hornfisk. Fangst af ål blev totalt forbudt i hele 2023 for fritidsfiskere, mens erhvervsfiskere må fange ål i et par måneder. Både erhvervs- og fritidsfiskerne kalder det rendyrket EU-politik, at der ikke må fanges ål i 2023, for i både 2021 og 2022 blev der fanget mange ål i både Storebælt og Korsør Nor.

Foruden de tilbageværende tre erhvervsfiskere og nogle bierhvervsfiskere er Korsør Fiskerihavn også hjemhavn for den statslige lodsvirksomhed DanPilot, hvis orange hurtiggående skibe har plads i siden over mod Flådestation Korsør. Også fartøjer fra FGU Værftet har base i havnen med kanonjollen som det mest spekulative i sommerperioden. Opfyldes ønsket om en naust (overdækket bådehus, der kan sejles ind i), vil det historiske krigsfartøj kunne ses året rundt i fiskerihavnen i hjørnet ved Værftet. Det andet hjørne ved fiskeributikken Gittes Fiskeudsalg og den mindre fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomhed Kystfisker Kompagniet er kendt som stedet, hvorfra Storebælts vand ved stormflod først løber over kajkanten for at fortsætte ned mod og oversvømme den lavere liggende del af Korsøs centrum. Derfor etableres midlertidige diger tværs over Batterivej og Slottensgade, når der varsles ekstremt højvande. En større permanent højvandssikring langs kajkanten af Korsør Havn på Korsør-siden samt på Flådestation Korsør er planlagt udført fra 2023 og i årene frem.

Danmark og EU har siden 2012 holdt øje med, optalt arter og målt indhold af stoffer i havmiljøet. Der er udarbejdet såkaldte havstrategier for både at sikre fauna, fugle, fisk og rent vand uden giftstoffer og iltsvind. Men lige meget har det hjulpet. Alle danske farvande er i 2023 farvet røde som udtryk for ”dårlig kemisk tilstand”. Hertil viser årlige rapporter om iltsvind, at det fortsat rammer store dele af de danske farvande. Iltsvind skyldes, at der ved regnvejr sker udvaskning til havet fra jorden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Det fører til algeopblomstring i havet om sommeren. Når algerne dør, synker de til bunds og forbruger ilten i vandet til forrådnelse. Selv om Danmark øger indsatsen for mere miljørigtige og rene udledninger til havmiljøet, så får de danske farvande masser af skadelige stoffer og næringsstoffer tilført fra resten af Europa. Både via luften og fra floders udløb i hele Østersø-området. Stofferne kommer fra renseanlæg, landbruget, fra industrier og menneskelige aktiviteter generelt. Lokalt har rensning af spildevand fra norske olieboringer på renseanlægget RGS Nordic ved Stigsnæs syd for Korsør givet stor debat og politisk bevågenhed helt ind på Christiansborg og hos miljøministeren. For trods rensning udleder RGS Nordic fortsat miljøskadelige stoffer i Agersø Sund og dermed Storebælt .

Faktum i 2023 ifølge både erhvervs- og fritidsfiskere er, at hvor Storebælt tidligere var kendt som et godt fiskested efter fladfisk og torsk, så er de to arter i dag stort set forsvundet. Fremtiden for Korsørs sidste tre erhvervsfiskere synes derfor ikke lys.

Tekst: journalist Helge Wedel