Vandet i Korsør Havn er så godt som aldrig stillestående. Se selv efter. Hver sjette time skifter strømmen mellem indadgående og udadgående, hvor Danmarks største nor med saltvand er mål for den enorme vandudskiftning fra Storebælt.

Korsørs vigtigste maritime dna er havnen, hvorfra der siden 1300-tallet og frem til indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1997/98 har været overfart mellem Sjælland og Fyn. Havnen har alle dage delt byen i to dele –Korsør og Halsskov. Halsskovbroen er bindeled. Broens åbninger for skibenes adgang til inderhavnen er kendt af alle i Korsør. Ikke mindst som en effektiv undskyldning for at komme for sent til et møde, på arbejde eller i skole: ”Broen var oppe!”

Lyden af brølende køer, vrinskende heste og gryntende grise var engang lige så normal som lyden i dag er det af elektriske kraner, der laster eller losser skibene. Kørende lastbiler er ofte del af arbejdet på de 1200 meter lange kajstrækninger, der er fordelt på yderhavnens Amerikakajen og inderhavnens kajstrækninger på begge sider af havnebassinet. I 1733 sejlede færgefarten således 3243 stk. kvæg, 178 svin og 238 heste fra Nyborg til Korsør. Herfra fortsatte dyrenes tur – bortset fra hestene – videre til de københavnske spiseborde.

Korsør Havn er ejet af Slagelse Kommune. Erhvervshavnen drives som selvstyrehavn. Det betyder, at havnen selv skal få økonomien til at hænge sammen. Efter færgefartens ophør med blandt andet store indtægter til Korsør Havn fra den private Vognmandsruten har havnen levet af gods over kajkanterne. Kunderne er tiltrukket af havnens meget centrale beliggenhed i Danmark. Blot et ”stenkast” fra den internationale sejlrute gennem Storebælt. Hertil fordele med havnens nærhed til både motorvej og jernbane. Korsør Havn er dog modsat mange andre havne udfordret, når det gælder om at få del i den stadig større og ikke mindst klimavenlige transport ad søvejen. Havnens beliggenhed midt i en by betyder nemlig, at der ingen muligheder er for at udvide med nye arealer og kajstrækninger, som senest er set i blandt andet Kalundborg og Vordingborg.

Havnedirektør Jimmi Jørgensen fortæller, at havnen desværre ofte må sige nej til opgaver med at modtage eller udskibe gods på grund af pladsmangel. Det gør han i et jubilæumsskrift. Det blev udgivet i 2022 for at fejre, at det var 225 år siden, at Korsør Havn den 23. august 1797 fik sin første havnekommission. En dato der regnes som havnens fødselsdag som selvstændig havn. En havnefoged blev ansat af den første havnekommission, der havde byens borgmester som formand. Øvrige medlemmer var en søofficer, postskipperen samt to mænd valgt blandt byens borgere.

Dengang var det ikke pladsen til havneaktiviteter, der var havnens største udfordring. Den udspillede sig i stedet på bunden af havnen. Bunden befinder sig i dag ud for Korsør Gamle Jernbanestation og langs Amerikakajen med det røde statelige tidligere Hotel Storebælt otte meter under vandoverfladen, mens sejldybden i resten af havnen er syv meter. Flaget på en ti meter høj flagstang ville altså blafre lige over havnebassinets overflade, hvis den stod på bunden.

Den historiske helt store udfordring var tilsanding af havnen på grund af den store vandudskiftning fra Storebælt. Heldigvis havde staten allerede i 1700-tallet fået øjnene op for Korsør Havns gode strategiske placering – ikke mindst til udskibning af tropper. Derfor modtog Korsør i 1761 en muddermaskine betalt af staten til bekæmpelse af tilsanding. En opgave som den lille by aldrig selv kunne skaffe penge til. 40 år efter muddermaskinens ankomst, havde Korsør i 1801 nemlig blot et indbyggertal på 1219. Først ved jernbanens ankomst til Korsør i 1856 skete der et markant opsving i indbyggertallet. Det blev fordoblet på kun 20 år.

Her over 250 år efter er tilsanding i øvrigt stadig et problem. Dog mest for Flådestation Korsør og Korsør Lystbådehavn.

I nutidens Korsør er der blandt de omkring 15.000 indbyggere inklusiv byrådspolitikerne både markante og delte meninger om havnedriften. De to hovedsynspunkter er, at havnedrift som byens historiske dna er vigtig fortsat at have i Korsør, mens andre argumenterer for en lukning af den erhvervsmæssige del af havnen. I stedet skal pakhuse og siloer nedrives, så havnearealerne kan omdannes til attraktive boligområder.

Formentlig bliver der frem mod 2030 truffet beslutninger for en bevarelse, nedlæggelse eller flytning af den erhvervsmæssige havnedrift i Korsør. I havnen håndteres i dag blandt andet varer som skrot, cement, vejsalt, træbriketter, skærver, småsten, gasbeton, korn, kunstgødning, træstammer og ingredienser til asfaltproduktion. Samlet gav det i 2022 en halv million ton over kajkanterne i Korsør Havn. Det vil kræve 15.000 lastbiler at flytte havnens godsmængde i 2022.

Flytteplaner for havnens erhvervsaktiviteter omfatter køb af dybvandshavnen i Stigsnæs ved Skælskør. Kommunens bud er dog foreløbig afvist af ejeren Ørsted. En visionær plan om at bygge en fremskudt havn nord for Korsør regnes der også på. Her vil afstanden fra sejlruten i Storebælt bliver ganske kort til kajkanten i den nye havn. Endelig er arealerne omkring Halsskov Færgehavn udpeget som muligt nyt sted for en erhvervshavn. Det vil dog kræve, at det nuværende vandsportscenter opgives, eller flyttes til Korsør Havn!