Undervisning
Fakta
Korsør Lystbådehavn. www.korsorlystbaadehavn.dk
Kotaktinfo:
Telefon +45 58 37 59 30 (mandag-torsdag 8.00-16.00 og fredag 8.00-13.00)
Åbningstid ved fysisk henvendelse: mandag-fredag 10.00-13.00
E-mail: info@korsoerlystbaadehavn.dk
Havnefoged Henrik Keller
Telefon +45 21 18 59 30 (mandag-torsdag 8.00-16.00 og fredag 8.00-13.00 eller i nødstilfælde)
E-mail: havnefoged@korsoerlystbaadehavn.dk
Adm. medarbejder Henrik Møller
Træffes i Havnekontorets åbningstider
Adresse:
KORSØR LYSTBÅDEHAVN
Sylowsvej 10, 4220 Korsør
Korsør Lystbådehavn
Magnet forbindes mest med metal, men den passer også til Korsør Lystbådehavn – en af Danmarks mest centralt beliggende havne for fritidssejlere med hurtig adgang til Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Smålandshavet og med central forbindelse til Bælthavet og Kattegat.
Havnen virker som en magnet for både sejlere og autocampere. Både kørende og sejlende udenbys besøgende kan med fordel for nye oplevelser være opmærksomme på, at Korsør Lystbådehavn er del af en samlet historie om Maritime Korsør. I gåafstand fra lystbådehavnen både ses og forklares Korsørs enestående maritime mangfoldighed og dna, som havnen nu forklares her. Besøg og bliv klogere på Korsør Havn, den historiske færgeoverfart inklusive isbådtransporterne, FGU Værftet, Kanonjollen, Flådestation Korsør, BIEN, Korsør Marineforening, Korsør Fæstning, Kabeldepotet, Korsør Fiskerihavn, Storebæltsbroen inkl. tunnel, Søfartsstyrelsen, Korsør Ro- og Kajakklub, Maritim Kulturuge og Danmarks Maritime Folkemøde, Halsskov Havn, Korsør Lokalhistoriske Arkiv for Korsør og Omegn samt Korsør Bykontor.
Korsør Lystbådehavn med plads til 450 både er bygget i midten af 1970erne. Indsejlingen er forholdsvis bred og fungerer – har det vist sig gennem årene – som en sandfanger. Sand fra Storebælt føres med bølger og strøm gennem åbningen og ind i havnen. Sandet danner til højre for indsejlingen med tiden en stadig større og større sandrevle. Til sidst blokerer den for indsejlingen til de første broer. Et ”sandsugerbesøg”, udført med en flydende gravemaskine, er derfor fast del af vedligeholdelsen af havnen.
For få år siden blev havnens broer dødsdømt. Eller rettere broernes træpæle. De var stort set spist op af pæleorme. Ormene har de senere år fået optimale livsbetingelser grundet mindre brug af giftig bundmaling samt stigende vandtemperaturer som følge af klimaforandringerne. Havnens broer er heldigvis reddet. For fra starten af 2021 blev udskiftningen af træbroerne til flydende betonbroer indledt.
En investering på samlet otte millioner kroner. Betonbroerne er fastgjort på jernpæle, beklædt med plastikrør og banket langt ned i bunden af lystbådehavnen. Da betonbroerne flyder, følger de med, når vandet stiger eller falder. Levetiden er sat til mindst 50 år. Broerne har også en markant bølgedæmpende effekt i havnen. De populære betonbroer udbredes derfor i flere og flere danske havne i takt med, at gnaskende pæleorme får træbroer til at falde sammen.
De 450 pladser i Korsør Lystbådehavn er næsten alle besat. Især under og efter Covid-19-årene kom der stor efterspørgsel på havnepladser til lystbåde. Lange ventelister til havnepladser i hovedstadsområdet får stadig flere og flere sejlere til at søge mod vest og havne langs kysten af Storebælt. I Korsør Lystbådehavn er blot ca. 60% af pladserne besat af bådejere med bopæl i Slagelse Kommune. Havnen er derfor også en maritim reklamesøjle for at tiltrække tilflyttere til kommunen. Korsør byder tilflyttere velkommen med mange maritime muligheder både at bruge og glædes over. Man kan bo, sejle, fiske og bade i samme nære område, hvor Korsør er tilsmilet af vand på stort set alle sider.
Korsør Lystbådehavn er en maritim perle, der især om sommeren er et eldorado for både store og små. Gæster og lokale i en skøn blanding. Legeplads, krabbefiskeri og børnevenlig sandstrand inde i havnen. Lige bag autocamperpladsen mod syd badebro ud i Storebælt. Til venstre for badebroen strækker Badstuerevet sig ud i Storebælt. Grundet sten og lav dybde er revet ikke til at spøge med for sejlerne. Opsatte sømærker markerer derfor indsejlingen til lystbådehavnen i sikker afstand til det lavvandede Badstuerev. Sikkert fortøjeret ved de nye betonbroer eller parkeret på autocamperpladsen kan gæsterne i Korsør Lystbådehavn om sommeren opleve nogle af de mest fantastiske solnedgange. Flot indrammet af Danmarks største bygningsværk Storebæltsbroen.
Korsør Lystbådehavn er en maritim perle, der især om sommeren er et eldorado for både store og små. Gæster og lokale i en skøn blanding. Legeplads, krabbefiskeri og børnevenlig sandstrand inde i havnen. Lige bag autocamperpladsen mod syd badebro ud i Storebælt. Til venstre for badebroen strækker Badstuerevet sig ud i Storebælt. Grundet sten og lav dybde er revet ikke til at spøge med for sejlerne. Opsatte sømærker markerer derfor indsejlingen til lystbådehavnen i sikker afstand til det lavvandede Badstuerev. Sikkert fortøjeret ved de nye betonbroer eller parkeret på autocamperpladsen kan gæsterne i Korsør Lystbådehavn om sommeren opleve nogle af de mest fantastiske solnedgange. Flot indrammet af Danmarks største bygningsværk Storebæltsbroen.
Tekst: journalist Helge Wedel