Undervisning
Fakta
Søfartsstyrelsen
Når du står ved Storebælt og kaster et blik ud over vandet, skuer du ud over det, som Søfartsstyrelsen arbejder med hver eneste dag: havet som arbejdsplads, transportvej og livsnerve for Danmark.
Danmark har altid været en søfartsnation. Havet bandt landet sammen, længe før veje og jernbaner gjorde det, og skibene var Danmarks forbindelse til omverdenen – for handel, kultur og politisk indflydelse. I middelalderen og renæssancen voksede danske handelsruter, og kongemagten opdagede tidligt, at kontrol med søfarten også var kontrol med rigets økonomi og sikkerhed. Med søfarten fulgte derfor behovet for regler, uddannelse og ansvar.
Når havet kræver orden
Allerede i 1500-tallet blev de første samlede regler for sejlads og livet ombord indført. Reglerne var blandt Europas tidligste sølove og et forsøg på at skabe orden på havet, og i de følgende århundreder voksede statens rolle i takt med, at skibene blev større, teknologien mere avanceret og trafikken tættere.
I 1700- og 1800-tallet ændrede skibsfarten karakter. Nye skibstyper, dampmaskiner og industrialisering skabte nye muligheder, men også helt nye risici og dermed nye krav til blandt andet uddannelse om bord. Det var også i denne periode, at staten for alvor begyndte at samle viden om skibe, søfolk og sikkerhed til søs.
Fra nationale regler til globale aftaler
Et afgørende vendepunkt kom i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Titanics forlis gjorde det tydeligt, at sikkerhed til søs ikke kunne løses nationalt alene. Det førte til de første globale aftaler om skibsfartens sikkerhed og til, at Danmark i 1920 etablerede Statens Skibstilsyn – grundstenen i det tilsyn Søfartsstyrelsen fører i dag.
Efter Anden Verdenskrig voksede den internationale regulering af skibsfarten markant. Med oprettelsen af FN’s søfartsorganisation, IMO, blev havet et fælles ansvar, og regler for sikkerhed, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse blev gradvist ensrettet på tværs af landegrænser.
I slutningen af 1980’erne blev flere danske maritime institutioner samlet i én styrelse. Dermed opstod Søfartsstyrelsen som Danmarks centrale maritime myndighed.
Søfartsstyrelsen i dag
I dag er Søfartsstyrelsen en del af Erhvervsministeriet og arbejder for både sikkerhed og vækst i den maritime sektor. Styrelsen har omkring 200 medarbejdere med hovedsæde i Korsør og kontorer i Danmark og Grønland.
Søfartsstyrelsen arbejder for en sikker, ansvarlig og konkurrencedygtig skibsfart. Vi fastsætter regler, certificerer og fører tilsyn med danske og udenlandske skibe for at sikre, at skibe, udstyr og drift lever op til internationale og nationale sikkerhedskrav. Samtidig arbejder vi for et sikkert arbejdsmiljø for de mennesker, der arbejder til søs og for forsvarlig håndtering af blandt andet farligt gods, som udgør en risiko for besætningen, skibets sikkerhed eller en fare for forurening af havmiljøet. Udover at vi bidrager til at beskytte både de søfarende, skibene og havmiljøet, består arbejdet også i at understøtte den grønne omstilling af skibsfarten, så den foregår sikkert.
En stor del af arbejdet foregår i internationalt samarbejde – især i EU og i FN’s søfartsorganisation, IMO – hvor de globale regler for skibsfart bliver til. Her bidrager Danmark aktivt til løsninger, der skal gøre skibsfarten mere sikker og klimavenlig.
Fra hovedsædet i Korsør har Søfartsstyrelsen udsigt til Korsør havn – en levende arbejdsplads, hvor skibe hver dag sejler ud mod Storebælt og videre ud i verden. Herfra arbejder Søfartsstyrelsen med at gøre skibsfarten sikrere, grønnere og mere effektiv med rødder i århundreders søfartshistorie og blikket rettet mod fremtidens maritime udfordringer.