Storebæltsbroen
Kig ud over Storebælt fra Korsør. Uanset om det sker syd eller nord for den tidligere færgeby, så er Danmarks største bygningsværk Storebæltsbroen med i udsigten. Logoet for Slagelse Kommune er Østbroens to ikoniske pyloner. Med deres højde på 254 meter skal der bruges fire af dem til 1000 meter. Så kan du løbe en kilometer, svarer det altså til fire pyloner på stribe. Storebæltsbroen er det mundrette navn for Den faste forbindelse over (under) Storebælt. Forbindelsen består af tre dele. Østbroen (6790 meter), Vestbroen (8024 meter) og Østtunnelen (6611 meter). Mellem pylonerne er gennemsejlingshøjden under den 1624 meter lange hængebro 65 meter. Store krydstogtsskibe kaldes derfor for broskrabere, da de ikke kan sejle under hængebroen ved ekstremt højvande.
Forbindelsen mellem Sjælland og Fyn er Danmarks hidtil største anlægsprojekt. To tunnelboremaskiner gnavede sig under Storebælt mellem Sjælland og Sprogø. Ikke uden uheld. Både brand og oversvømmelse med indtrængende havvand forsinkede. Samlet kostede det 21,4 mia. kr. i 1998-priser at gøre Sjælland og Fyn landfast. Byggeriet varede i 10 år fra 1988 til 1998. Her var der ingen adgang til Halsskov Rev. For området fra revet og ned til den nordlige mole af Halsskov Færgehavn var fyldt op med sand. Herpå var bygget en betonfabrik, og en havn anlagt. På fabrikken blev elementerne til de to tunnelrør under Storebælt støbt. I dag er der ingen spor efter hverken opfyldning, fabrik eller havn.
Pylonerne står på bunden af Storebælt på sænkekasser med en vægt på 32.000 ton. Kasserne er støbt i Kalundborg. Efterfølgende sejlet 70 kilometer, og sænket på de rette positioner. Pylonerne er støbt på stedet med fire meter af gangen i en såkaldt klatreforskalling. Der er indvendig elevator til toppen af pylonerne, der er et yndet udflugtssted for blandt andet ministre. Storebæltsbroen blev i 2022 vist på tv i store dele af verden, da Tour de France-feltet kørte over den. I 2023 fejres broens 25 års fødselsdag blandet andet med broløb, hvor løberne har start i Nyborg og mål i Korsør.
På Halsskov Rev bag Danmarks eneste isbådmuseum er det muligt at gå under broens landfæste. Herfra ses, at stålbroen har en let buet kurs over Storebælt. Broen ligger på i alt 19 bropiller mellem Sjælland og Sprogø. Kun den første bropille er støbt på stedet. De øvrige i Kalundborg og sejlet på plads. I vandkanten under broen ved Halsskov Rev ses tre støbte betonsøjler. Her kan tages boreprøver af de anvendte betontyper til broen for at holde øje med styrke og mulig slitage. Oprindelig var broen sat til at holde i mindst 100 år, men det har ny teknologi til vedligeholdelse ændret drastisk på. I dag (2023) lyder vurderingen på langt over 250 år! Hængebroen mellem pylonerne holdes fast af to 83 centimeter tykke og tre kilometer lange kabler. Siden september 2015 har hovedkablerne været pakket ind. Et affugtningsanlæg sørger for at holde hovedkablernes i alt 37.296 tråde af stål tørre. Hver tråd er 5,38 millimeter i diameter. Fugt holdes ikke kun væk fra stålkablerne men også indvendig i selve stålbroen. Den er hul og med så meget plads, at et lille arbejdstog kan køre turen frem og tilbage mellem Sjælland og Sprogø. Indvendig i broen sørger affugtning for, at stålet står helt blankt og uden rust. Som det gjorde, da dronning Margrethe som den første kørte over broen den 14. juni i 1998. Togene via Østtunnelen og Vestbroen fik et års forspring, så de kørte fra 1. juni 1997. Blandt togpassagererne var nogle, der led af skræk for at køre under Storebælt i tunnelen. Busser til transport af de tunnelforskrækkede togpassagerer blev derfor kortvarigt indsat efter åbningen af motorvejen i 1998.
Droner og kunstig intelligens er andre teknologier, der bruges til vedligeholdelse og sikring af lang levetid til Storebæltsbroen. Ny teknologi og LED-lys gør, at broen og pylonerne efter solnedgang kan belyses i næsten alle slags farver. Gult blev brugt ved Tour de France, mens verdensmesterskabet til de danske håndboldherrer for tredje gang i træk i 2023 blev markeret med rødt og hvidt, så broen antog form som et dannebrogsflag.
Kraftig vind har ført til flere uheld og væltede kassevogne på højbroen. Fra at fraråde kørsel på broen med vindfølsomme køretøjer, som eksempelvis kassevogne og campingvogne, er det i dag kort og godt forbudt, når det blæser mere end 15 meter i sekundet. Broen lukkes for al trafik ved storm = 25 meter i sekundet.
I marts 2023 blev der sat læhegn op før og efter pylonerne og de 63 meter høje og 325.000 ton tunge ankerblokke, som holder hængebroens to hovedkabler. Med de nye læhegn, bestående af lodrette lameller i stigende højde og tilpasset broens arkitektur, mindskes de pludselig vindskub, der opstår, når bilerne forlader læstrækningen bag en pylon eller ankerblok. Som ekstra sikkerhed er mobile autoværn opsat. De kan på få minutter lede trafikken over i den samme side af broen ved ulykker, større vedligeholdelsesarbejder eller ved motions- og cykelløb. I broens levetid er det løbende debatteret, hvornår det bliver gratis at køre over. Senest er tilbagebetalingstiden forlænget med to år til 36 år, så den er betalt i 2034. Årsagen er, at 7,9 mia. kr. af bilisternes betaling, for at køre på Storebæltsbroen med det ofte benyttede kælenavn ”pengemaskine”, skal bruges til Infrastrukturplan 2035. Altså trafikinvesteringer i Danmark. Besluttet af Folketinget. Årligt betaler bilisterne samlet over tre mia. kroner for den cirka 15 minutter lange køretur over Storebælt. I 2022 kørte i alt 13.246.884 køretøjer over broen. 11.407.082 var personbiler. I gennemsnit er det over 36.000 køretøjer i døgnet.
Tekst: journalist Helge Wedel
