Storebæltsoverfarten (Version 1)

Har du fødselsdag efter den 14. juni 1998, så har du ikke sejlet her fra Sjælland med færge til Fyn. Du kan have hørt dine forældre eller bedsteforældre fortælle om de tværgående bil- og togfærger på Storebælt. Togfærgerne sejlede mellem Korsør og Nyborg fra 1. december 1883 til 31. maj 1997. Bilfærgerne fra 1930 til sidste tur den 14. juni 1998. Bilfærgerne benyttede først ruten mellem Korsør og Nyborg, men antallet af biler voksede. Derfor skulle de have deres eget overfartssted. Halsskov Færgehavn og Knudshoved Færgehavn blev indviet i maj 1957 med tilhørende nye motorvejsstrækninger, der var nogen af de første i Danmark. I dag kendt for meget korte tilkørselsramper.

Samlet har hele 26 forskellige statsbyggede færger sejlet mellem Sjælland og Fyn fra 1883 til 1998. Hertil også bilfærger fra den private Vognmandsruten.

I Korsør skal man i dag enten se rigtigt godt efter eller være lokalkendt for at se spor efter de over 100 år med tog- og bilfærgeoverfart. Byparken langs Tårnborgvej rummede de mange jernbanespor ned til færgelejerne ved Korsør Station ud mod Storebælt. Den markante stationsbygning fra 1907 med det sorte tegltag og det grønne tårn blev fredet i 1992. Bygningen er i dag adresse for del af Fødevarestyrelsen.

Færgelejerne til overfartens sidste store og 152 meter lange Intercity-togfærger er i dag det eksklusive boligområde Pierne. Fra FGU Værftet ses de fire etager høje bygninger skråt overfor på den anden side af havneindløbet. Bag dem årsagen til alle færgernes forsvinden. Storebæltsbroens to pyloner knejsende 254 meter op i luften. Under Storebælts bund den dobbeltrettede tunnel til togene.

Foran Pierne ses en markant rød maritim jernkonstruktion, hvis lyd skulle hjælpe færgerne i tåget vejr. Den røde fyrbåk Koen stod ved indsejlingen til Korsør Havn, hvorfra dens ”brøl” i tåget vejr kunne høres over hele byen. Ud for Halsskov Færgehavn stemte tågehornene fra den sort/hvide fyrbåk Tyren i. Den er ikke bevaret. Uanset tidspunkt var ingen i Korsør i tvivl, når tågen indhyllede Storebælt og de tværgående færgeruter.

DSB-færgerne var i generationer Korsørs dna og en enorm arbejdsplads. Ikke kun for søfolk, matroser, styrmænd og kaptajner men også for blandt andet kokke, smørrebrødsjomfruer, tjenere og ”skyllere”, som de primært unge opvaskere i færgernes restauranter hed. Storebæltsoverfartens restaurantdel var blandt Europas største. I 1973 blev en automatisk smørrebrødsmaskine taget i brug. Den præsterede 10.000 rundtenommer rugbrød med samme tykkelse smør i timen! Hertil nød byens bagere godt af færgerne med levering af friskbagt brød, ligesom mange håndværkere i Korsør var beskæftiget med at servicere færgerne.

Fra 1984 og frem til Storebæltsbroens åbning for biler den 14. juni 1998 havde statens DSB-bilfærger konkurrence fra den private Vognmandsruten. Dens røde buttede ”Rasmus-klump”-færger sejlede ud fra et leje i Korsør Havn på ydersiden af fiskerihavnen og til Nyborg.

Foruden tåget vejr var isvintre tidligere en stor udfordring, når gods, post og passagerer skulle krydse Storebælt. Hvis tyk is forbandt Sjælland og Fyn, foregik transporten i isbåde. Klinkbyggede joller med stålskinne på kølen blev trukket hen over isen fra isbådstationerne på Halsskov Rev og ved Knudshoved på Fyn. Togspor førte ud til Halsskov Rev, så togene kunne bringe passagerne ud til de omkring 40 isbåde, der var i drift. De mandlige passagerer hjalp med at trække, mens kvinder og børn fik plads i båden. Isbådtransporter er foregået helt tilbage fra 1700-tallet og frem til 1937, hvor statsbanerne officielt nedlagde dem. I 1940 og 1941 arrangerede lokale Korsør-fiskere dog igen private isbådtransporter, da togfærgerne måtte give op i den tykke is. I 1942 blev den nye isbryder Holger Danske indsat på Storebæltsoverfarten. Den sørgede for sejlende færger i isvintrene 1947, 1954 og 1956. Holger Danske havde plads i Korsørs inderhavn ud for glasværket. På Halsskov Rev findes i dag Danmarks eneste isbådmuseum. Her er gratis adgang fra påske til med efterårsferien. Museet åbnede i 2001. Det indeholder foruden en bevaret isbåd en mængde billeder af de spektakulære, farlige og iskolde transporter over isen på Storebælt. Adressen er Storebæltsvej 122, 4220 Korsør.

På vej til museet passeres Halsskov Færgehavn. Her har storebæltsfærgen Broen siden 2020 været landsat i et opfyldt færgeleje efter at være købt af Slagelse Kommune. Planer om at bruge Storebæltsoverfartens eneste bevarede og første bilfærge som kultursted og museum er skrinlagt grundet blandt andet store økonomiske udfordringer for kommunen. Den 80 meter lange færge fra 1951 kan derfor kun beses udefra, men det er muligt at gå hele vejen rundt om den. Broen sejlede mellem Halsskov og Knudshoved fra maj 1957 og ti år frem. Færgen – hvis navn henviste til en ”bro for biler over Storebælt” –  blev i 1952 indsat mellem Korsør og Nyborg. Færgen havde plads til 60 personbiler! Den 23. februar 1954 var Broen impliceret i en alvorlig dødsulykke på Nyborg Fjord, hvor den stødte sammen med isbryderen Holger Danske. To af isbryderens besætningsmedlemmer blev skoldet ihjel ved kollisionen, der var så voldsom, at Holger Danskes kaptajn valgte at sætte isbryderen på grund for at undgå, at den gik til bunds.

Storebæltsoverfarten har årelang og ofte dramatisk tyngde i Danmarks historie. Af Christian IV´s Forordning af 1. juni 1615 fremgår, at der findes et færgested mellem Korsør og Nyborg. Vore dages bil- og togpassagerer på bro og i tunnel skænker næppe den flere århundrede lange overfartshistorie mange tanker, når Storebælt passeres på et kvarters tid. I Korsør huskes og næres færgehistorien i dag blandt andet gennem de mange maritime fællesskaber, ligesom Korsør By- og Overfartsmuseet i Christian IV´s Magasinbygning på Korsør Fæstning har en stor samling af indhold fra de mange og i dag for længst ophuggede Storebæltsfærger.